alkoholisme

Hvad er krydsafhængighed

Krydsafhængighed er når en person har to, eller flere afhængighedsadfærd samtidig eller hver for sig. Afhængigheden kan inkludere alkohol, stoffer eller andre typer afhængigheder som medicinmisbrug eller ludomani. Krydsafhængighed opstår ikke nødvendigvis med det samme, men har man i forvejen en afhængighed, er chancen større, for at påtage sig yderligere en.


Krydsafhængighed er når en person har to, eller flere afhængighedsadfærd samtidig eller hver for sig. Afhængigheden kan inkludere alkohol, stoffer eller andre typer afhængigheder som medicinmisbrug eller ludomani. Krydsafhængighed opstår ikke nødvendigvis med det samme, men har man i forvejen en afhængighed, er chancen større, for at påtage sig yderligere en.  

Det primære rusmiddel

Oftest har en misbruger et ”primært rusmiddel” altså et rusmiddel som er det fortrukne. Hvis dette er utilgængeligt, eller hvis misbrugeren har valgt at lægge det fra sig, kan der opstå en situation. Man kan sagtens fjerne rusmidlet, men det er mere kompliceret at fjerne behovet/afhængigheden.

Dermed opstår der i mange tilfælde krydsafhængighed. Netop fordi at misbrugeren søger et andet rusmiddel, til at afdække det behov eller den trang vedkommende i forvejen har.

Lad os tage et eksempel – En person som har et alkoholmisbrug. Vedkommende ved muligvis godt at det høje forbrug er skadeligt for sundhed og velvære, samt det faktum at de pårørende har sat foden i jorden. Personen prøver derfor at stoppe, men undervejs vil trangen til alkohol vokse.

Behovet vil til sidst blive så stort, at vedkommende vil opleve tilbagefald eller derimod søge et andet rusmiddel, som kan afdække behovet. Uvidende om, at vedkommende er i gang med at skabe krydsafhængighed.

Risiko for flere afhængigheder

Afhængigheden til det nye rusmiddel, vil udvikle sig langsomt med moderat indtagelse. Over tid vil kroppens tolerance forøges, og det samme vil den dosis, som brugeren indtager.

Risikoen for at tage tilbagefald til det primære rusmiddel, er også meget stor. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på krydsafhængighed. Selvom man har prøvet at lægge et misbrug fra sig, kan et nyt meget nemt opstå.

I andre tilfælde, kan en person have mere end et misbrug på samme tid. Specielt benzodiazepiner og alkohol er meget sammenlignelige. Har man i forvejen en alkoholafhængighed, er chancen meget stor for at man også bliver afhængig hvis man begynder at tage benzodiazepiner.

Vær opmærksom på Krydsafhængighed

Den mest almindelige form for krydsafhængighed er alkohol og tobaksrygning. Nogen vil endda mene at disse to ting går hånd i hånd. Selvom der er kommet mere fokus på tobaksrygning i det danske samfund, er det dog stadig årsagen til flest sygdomme og dødsfald i Danmark.

Afhængighed er en sygdom og ikke noget man bør skamme sig over, men det er derimod en skam ikke at gøre noget ved det. Behandlingscenter (Det Gode Liv) tilbyder døgn og ambulant behandling til misbrugsramte, såvel som ambulant behandling til pårørende.

Hvad betyder behandlingsgaranti

Behandlingsgaranti er vores klineters sikkerhed for kvalitetsbehandling. Det er vigtigt for os, at vore klienter har haft en god oplevelse i behandlingen, og har fået brugbare værktøjer til fremtidig udvikling. Efter et langvarigt misbrug, er der mange ting som skal bearbejdes, og vi skal være sikre på, at vi kommer hele vejen rundt. Vi påtager os et stort ansvar i alle vores behandlinger, og vi skal være sikker på at kvalitet altid efterleves. Dette er DIN sikkerhed for kvalitet i behandlingen.

Vi påtager os et stort ansvar, men forventer også at dette går begge veje. Forudsætningen for at en behandling bliver en succes, er villighed fra begge parter. Det er vigtigt at man som klient går ind i behandlingen med alt hvad man har, men samtidig skal man også være klar til dette.

Det Gode Liv, giver 2års behandlingsgaranti fra indskrivningsdatoen. Vi er indtil videre det eneste behandlingscenter i Danmark som giver behandlingsgaranti.

Regler & vilkår for behandlingsgaranti

Hvad indeholder behandlingsgarantien

Behandlingsgarantien indeholder 4 ugers ambulant tilbagefaldsbehandling. Garantien dækker ikke døgnbehandling eller afrusning / afgiftning.

Behandlingsgarantien er personlig og gælder 2år fra indskrivningsdatoen. Behandlingsgaranti gælder kun ved gennemført døgnbehandling, og er kun gældende én gang.

Listen nedenfor indeholder regler og vilkår for behandlingsgarantien. Uanset om man vil bibeholde sin behandlingsgaranti eller ej, anbefaler vi at man deltager i møder.

Find møder her – AA / GA / NA / ACA

Regler & vilkår

  • Dine nærmeste pårørende (minimum mand, kone, samlever, kæreste, voksne børn), der har direkte indflydelse på din hverdag, skal have gennemført familiebehandlingen på i alt 5 uger indenfor 6 måneder efter primær-behandlingens start. Grunden til dette er, at succes er en fælles opgave i familien.

  • Du skal passe dine efterbehandlinger i det tidsrum du har aftalt med din behandler. Efterbehandling er minimum 1 gang pr. måned. Er du forhindret i at komme, skal du ringe til din behandler. Antal deltagelser i efterbehandling ændres ikke.

  • Du skal gå til møde indenfor din afhængighed minimum 1 gange om ugen, i hele perioden garantien er gældende (AA,GA,ACA,NA osv), Det skal indtastes hver gang du har været til møde, og derefter indsendes til os. Du kan indtaste her – Møde-indberetning

  • Du skal have en sponsor indenfor 6 måneder efter endt primærbehandling, vi ser dog gerne, at du har en sponsor, når du forlader behandlingen.

Send os en besked

Er du i tvivl om noget angående din behandlingsgaranti, eller har du yderligere spørgsmål angående behandling. Send os gerne en besked. Vi bestræber os på at svare indenfor 12 timer.

Forståelsen af os selv

Afhængighed er en familiesygdom. Misbruget påvirker den afhængige og dennes pårørende. Venskaber, arbejde, børn, forældreforhold, kærlighedsliv og ægteskab – alt bliver ramt af afhængigheden. De pårørende, som er tættest knyttet til, og som holder mest af misbrugeren, bliver mest påvirket af dennes adfærd. De reagerer på misbrugerens opførsel, de ser, at misbruget tager overhånd og forsøger at kontrollere det. De skammer sig over ubehagelige optrin uden for hjemmet, men prøver privat at håndtere sagen. Det varer ikke længe, før de tror, at det hele er deres skyld og påtager sig lidelsen, frygten og skyldfølelsen for misbrugeren. De bliver også syge.

Disse velmenende mennesker begynder at tælle, hvor mange genstande alkoholikeren indtager, hvor mange penge ludomanen spiller op og hvor meget narkotika misbrugeren indtager i gram.
De hælder dyre drikkevarer i vasken, leder efter skjulte flasker, og de lytter efter lyden af flasker, der åbnes. Kikker efter gemmesteder til oddset, kokainhashpiller osv.
Al deres tænkning er rettet mod, hvad misbrugeren gør eller ikke gør, og hvordan de skal få misbrugeren til, at holde op med at misbruge. Dette er deres tvangstanke.

Mange involverede parter

Det er skamfuldt at være vidne til, at et andet menneske prøver på at tage livet af sig selv med misbruget. Mens den afhængige ikke synes at bekymre sig om regninger, arbejde, børn eller eget helbred, begynder mennesker i omgangskredsen at blive bekymrede. De begår den fejl at holde hånden over den afhængige. De ordner tingene, finder på undskyldninger og fortæller små løgne for at reparere ødelagte venskaber – og de bekymrer sig mere og mere. Dette er deres ængstelse.

Før eller senere gør misbrugeren omgivelserne vrede. De pårørende indser, at den afhængige løber fra sit ansvar, lyver og misbruger deres tillid. De føler, at misbrugeren ikke holder af dem. De ønsker at gøre gengæld, at straffe og lade den afhængige undgælde for smerten og frustrationen, som er påført dem pga. ukontrolleret misbrug. Dette er deres vrede.

viser en familie der står i en solnedgang Pårørende familiesygdom Afhængighed Venskaber, arbejde, børn forældreforhold kærlighedsliv ægteskab misbrugerens

Karrusellen kører

De, der er nært knyttet til den afhængige, begynder at spille komedie. De pårørende godtager løfter om, at problemet er overstået, hver gang der kommer en ædrueligheds periode. Når pårørende fornemmer, at den afhængige er på vej til et tilbagefald, er tendensen at de forsøger at gemme deres følelser, og tidligere erindringer. Dette er deres benægtelse.

Den måske alvorligste skade hos dem, der har levet en del af deres liv med en afhængig, viser sig i form af en nagende følelse af, at de på en eller anden måde har fejlet – de slog ikke til, de var ikke tiltrækkende nok, de var ikke dygtige nok til, at løse problemerne for den de holdt af. De tror, at det hele skyldes noget, de gjorde eller ikke gjorde. Dette er deres skyldfølelse.

Misbrugerens halve løfter

Som pårørende til en afhængig er det næsten en uoverskuelig opgave at motivere vedkommende til at gå i behandling. De pårørende gør mange forsøg, men ofte opnås kun løfter eller halvhjertede forsøg fra misbrugeren. Løfterne fremsættes ofte når misbrugeren føler at den pårørende er ved at “stå af”, måske ligefrem er ved at forlade vedkommende.

Har du brug for hjælp?

Lider du af afhængighed, eller er du pårørende til en der gør? – Ring til Det Gode Liv, hvis du har brug for hjælp, råd eller vejledning – Døgntelefonen er altid åben

Misbrug, samspil & konsekvenser

Misbrugeren må stilles nogle konsekvenser i udsigt, hvis ikke vedkommende er indstillet på at gøre noget ved sit problem. Et samspil mellem familie, venner og behandlingscenter er her særdeles effektivt

Ring & få rådgivning, når du som pårørende har fået NOK.

Du skal ikke fremsætte løfter som: “Jeg vil gøre alt for dig, hvis du holder op med dit misbrug”. Det virker simpelthen ikke, da misbrugeren har en sygelig trang til sit stof eller spil. Den afhængige vil måske love at holde op og holder dette et stykke tid, men vil, hvis vedkommende ikke kommer i behandling, ALTID begynde at misbruge igen. Det siger al erfaring desværre.

viser en kvinde der lægger hovedet ind til en mands skulder - Pårørende medafhængighed

Effektiv behandling

Behandling med ro og tid til at fokusere på bedring og fremtidig udvikling

Læs om døgnbehandling

Ring allerede i dag!

Problemer som skyldes afhængighed, løser ikke sig selv. Det er derfor vigtigt, at man opsøger hjælp.

+45 72 100 800

Hvad er medafhængighed?

Definitionen er at være tryghedsnarkoman, er meget sammenlignelig med det at være medafhængighed. Dog er medafhængighed en meget specifik definition som refererer til forholdet mellem en misbruger og en pårørende.

Helt specifikt er medafhængighed et behov for kontrol eller det at kontrollere en anden, samtidig med at man nedprioriterer ens egne behov, og har fuldt fokus på en anden persons (Misbrugeren) behov. En medafhængig vil typisk have meget svært ved at slippe sit mønster.

Der er mange punkter man skal igennem før man forstår medafhængighed fuldt ud. En medafhængig ligger al sin energi i at føje misbrugeren, og sørge for at denne ikke lider nogen last, i stedet for at sige fra, og sætte grænser for hvad der acceptabelt.

Som medafhængig har man nemt ved at skyde skylden over på misbrugeren, dermed vil undskyldningen for at man har det dårligt, altid være en andens skyld. Dette kan også anses som en form for flugt, eller et gemmested, istedet for at se sine problemer i øjnene.

En medafhængig er af den overbevisning, at hvis man kontrollerer sit eget adfærd og misbrugerens adfærd, kan man dermed ændre hele situationen til det bedre. Dette er desværre lige omvendt.

viser to damer der sidder sammen i sorg - PårørendeMedafhængighed misbrugeren tankemønstre

Medafhængighed & tankemønstre

Medafhængige dækker typisk over misbrugeren, lyver for misbrugeren og dækker over den uhåndterlige livsstil. Nogen overbeviser sig selv om at kærlighed og opmærksomhed er vejen, som skal få misbrugeren at se sine fejl. Andre bruger vrede, skældud og trusler, som en måde at kontrollere misbrugeren på.

En medafhængig vil ofte bruge ekstreme metoder få at opnå kontrol. Dette kan også inkludere spionage af misbrugerens telefon, mails og hvor vedkommende befinder sig henne. Der findes mange forskellige variationer af en medafhængiges opførelse, men denne er oftest altid forbundet med kontrol.

Derudover, er en medafhængig normalt en meget givende person. En der trives med at ”rydde op” efter andre, og har et behov for at føle sig nødvendig. En medafhængig er i bund og grund et individ hvis liv, er vendt på hovedet, fuldt med kaos, emotionel tumult, frygt, benægtelse og besættelse af en misbruger.

Medafhængighed såvel som afhængighed er muligvis et symptom på noget dybere liggende. Vi ved at misbrugere anvender alkohol eller stoffer til at fylde et tomrum, eller for at flygte fra virkeligheden.

Så hvis en medafhængig er afhængig af en anden person, eller dennes adfærd, prøver den medafhængige muligvis også at aflede sine egne problemer eller fylde et tomrum. Disse underliggende problemer kan stamme fra barndomstraume/traumatiske oplevelser, lavt selvværd eller opvækst med en forælder i misbrug.

Hvis man som pårørende til en misbruger, befinder sig i en tilstand, som kan sammenlignes med medafhængighed, bør man være opmærksom. Ofte vil man ikke selv opdage, hvis man er medafhængig. At være medafhængighed er en lidelse såvel som afhængighed. Denne bør tages alvorligt og bør behandles. Konsekvenserne ved ubehandlet medafhængighed kan medføre symptomerne vil opstå gentagende gennem resten af ens liv.

Overvejelsen & hensigten

Det er ekstremt svært, at overvære nære eller kære have en afhængighed, eller et misbrug. Potentielt destruktiv opførsel over længere tid, kan ødelægge mange aspekter af en persons liv. Langt de fleste kæmper med at åbne op for emnet, og få taget den første samtale eller konfrontation.

Der er forskellige metoder, at overveje når temaet omkring afhængighed skal tages op.

  • Først og fremmest, enhver konfrontation som opfattes som belærende eller som er baseret på vrede, vil med høj sandsynlighed ikke være succesfuld.
  • Forvent gerne en stor portion modstand eller benægtelse, fra den afhængiges side. Forbered dig gerne på dette.
  • Målet med konfrontationen eller interventionen, bør altid være at opfordre den afhængige, til at overveje at gå i behandling. Hensigten bør aldrig være at straffe, beskylde, eller på nogen måde at gengælde enhver form for følelsesmæssig lidelse, som den afhængige har forvoldt andre.

Viser et par der holder hinanden i hånden Intervention Pårørende

Intervention

En planlagt og oprigtig intervention består af, en eller flere nære venner og-eller familiemedlemmer, som konfronterer den afhængige, med deres bekymringer, på en ikke truende måde, samt et forsøg på at overbevise den afhængige om, at vedkommende bør søge professionel hjælp, i form af behandling.

Interventioner kan både foregå en til en, eller ved en samling af en gruppe nærtstående personer. 

Man kan med fordel lave nogle notater til sig selv, som kan bruges som argumenter under interventionen. På den måde har man haft tid til at tænke over hvad man gerne ville sige, og undgår at glemme vigtige detaljer. Fortæl evt. om en episode hvor den afhængige sårede dig med dennes adfærd, og fortæl gerne hvilke følelser det vækkede i netop dig.

En succesfuld intervention er en svær balancegang mellem vedholdenhed, og det faktum at det aldrig hjælper at være truende. Lad evt. hvert medlem af interventionen tale for dem selv, og fortæl hvilke følelser den afhængige har rørt i netop dem, fortæl om episoder, og forklar det inderlige ønske om behandling for den afhængige, og livet uden afhængighed.

Planlægning, iscenesættelse & opfølgning

Opfølgning på interventionen, vil være at sikre at den afhængige har taget de ord til sig, som blev sagt på mødet. Er der sket en positiv forandring i den afhængiges adfærd, eller er der startet en behandling. Hjælp den afhængige med ændrer hverdages mønstre og lav evt. nye tiltag, dette kan modvirke tilbagefald.

Planlægning og iscenesættelse af en intervention, kan dog være meget stressende, for alle involverede, og mange har derfor svært ved at få det gjort.

(Det Gode Liv) er selvfølgelig behjælpelige med denne slags problemer. Vi hjælper meget gerne med gode råd, eller planlægning af forestående intervention. Telefonen er åbent i alle døgnets 24 timer, og man er selvfølgelig også velkommen til at sende os en mail, hvis man finder dette mere passende.
Det første skridt er altid det vigtigste.

Sygdomsforløbet hos en afhængig

Nedenstående punkter er en liste over konsekvenser, som den misbrugende/afhængige og de pårørende kan opleve. Listen kan benyttes til at lave en indikation af, hvor alvorligt misbruget er.

  • Forsøger at skjule misbruget
  • Benægtelse ved konfrontering
  • Misbruget foregår oftest alene
  • Kontroltab
  • Familien begynder at påtale afhængigheden
  • Afhængigheden er blevet en belastning for familien
  • Påtale får afhængige til at gå i defensiven
  • Brudte løfter om stop eller nedsættelse af forbrug
  • Ofte meget beruset ved sociale arrangementer
  • Oplever blackouts
  • Faste misbrugsvaner
  • Abstinenser
  • Beruselse i dagligdagen
  • Skænderier, kommunikationsfejl og sammenbrud i familien
  • Samvittigheds og andre følelsesmæssige problemer (for både afhængige som pårørende)
  • Personlighedsændring under påvirkning

 

 

Write a Comment